Kom og Dans Holstebro inviterer alle interesserede til gratis prøvetime i Swing og Rock’n Roll.

Mød op – gerne med flade sko på, som glider godt på et dansegulv – kl. 18.30, hvor introen til dansen startes.

Undervejs vil der blive en pause, hvor foreningen byder på kaffe/the og kage, og der bliver informeret om, hvordan foreningen arbejder, og hvilke aktiviteter man kan deltage i gennem Kom og Dans.

Efter endt intro vil der være en times fælles dans, hvor man kan prøve det netop lærte af.

Der er ingen tilmelding, du møder bare op på Idrætscenter Vest, Mozartvej, Holstebro torsdag 24. august kl. 18.30. Kom helst i flade sko.

Du kan komme alene eller sammen med din partner, nabo, ven eller veninde. Der danses ikke med en bestemt dansepartner, men med alle. Nuværende dansere er også meget velkommen.

Læs mere her