Foto: Holstebro Kommune.

I disse dage kommer den nye udgave af Kulturmagasinet KANT i postkassen hos alle, der ikke har ”Nej tak til reklamer”.

Der er Holstebro Kommune, der udgiver KANT en-to gange om året. Den trykte udgave er et vendemagasin, der er produceret i samarbejde med Musikteatret Holstebro.

Magasinet er gratis og sendes ud med den lokale ugeavis med respekt for nej tak til reklamer.

I KANT fortælles der om personer, begivenheder og initiativer, som er med til at skærpe kommunens kulturelle profil og give den kant.

I denne udgave no. 4 kan du bl.a. læse om:

  • Subhuset – de unges nye frirum på Slagteriet i Holstebro
  • Svømmetalentet Pernille Rosendahl Bach
  • Soldaten Niels Kristian Brinth, der ikke lod sig stoppe af en bombe og lammelse
  • Nyt golf-tilbud til psykisk sårbare
  • Giuseppe Bonifati, der er færdig som ”borgmesterkandidat”, men ikke med Holstebro
  • Gambleren – novelle af Emil Tavs Andersen fra DTA’s forfatterlinje

Du kan også få et eksemplar på bl.a. bibliotekerne og i Borgerservice i Holstebro, Ulfborg og Vinderup.

Du kan også læse dette nummer og tidligere udgivelser digitalt her