Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Aftencykeltur med kunstmuseet

juni 20 19:00 - 21:00

Kunstformidler Peter Haarby inviterer til en aftencykeltur rundt til en række kendte og mindre kendte kunstværker i Holstebro både indenfor og udenfor Ringvejen.

Pressefoto.

Der er kunst overalt i Holstebro. Og ikke kun i midtbyen omkring gågaden. Også udenfor bymidten kan man finde kunst, som det er værd lige at stoppe op foran, og bruge et par minutter til at nyde og undre sig over.

Tirsdag den 20. juni kl. 19 kan man komme med kunstformidler Peter Haarby på en cykeltur, der bringer deltagerne forbi nogle af de kunstværker, der ligger udenfor bymidten, og som måske ikke er så kendte, som Kvinde på kærre og Borgerne fra Holstebro.

Turen er på ca. 12 km., og starter foran Kunstmuseet. Oplev bl.a. landskabsarkitekten Torben Schönherrs ’Cardo og Decumanus’ ved kasernen, den svenske kunstner Carl Milles ’Guds hånd’ ved plejeboligerne på Parkvænget og Kurt Tegemeiers ’Svanen’ ved Færchplast.

Og der ses nærmere på alt det, der sker omkring den nye Politigård og Slagterigrunden. Turen slutter efter ca. 2 timer ved Det gamle Rådhus, når Kvinde på Kærre ’lægges i seng’.

Turen er arrangeret i samarbejde mellem VisitHolstebro og Holstebro Kunstmuseum.

Læs mere her

Detaljer

Dato:
juni 20
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Holstebro, 7500 Danmark + Google Map