Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dyst på bue og pil

februar 26

Hvert år mødes godt 1.000 elever fra skolerne i Holstebro Kommune til Skole OL. Her har de dystet klassevis i atletikkens grunddiscipliner spring, løb og kast. Sidste år kom roning også på skolernes OL-program, og i 2018 udvides programmet med bueskydning.

Stævnet finder sted den 26. februar i Idrætscenter Vest, hvor elever i 5. og 6. klasse får en introduktion til sporten, inden de dyster mod de andre klasser.

Holstebro Bueskytteforening glæder sig til at lægge instruktører og udstyr til Skole OL.

– Det giver os en mulighed for at komme i kontakt med en masse unge mennesker, som ellers ikke ville komme til at prøve kræfter med bueskydningen. Vi håber selvfølgelig, at nogle af dem bliver bidt af sporten og har lyst til at fortsætte hos os efter arrangementet. Men målet er først og fremmest at give eleverne en oplevelse af, at bueskydning er både sjovt, spændende og udfordrende, siger Gunhild Brynning fra Holstebro Bueskytteforening.

Klasserne skal tilmelde sig Skole OL i bueskydning og roning senest den 1. februar. Deadline for tilmelding til atletik er den 20. april. Atletikstævnerne afvikles 15. og 16. maj på Holstebro Stadion.

 

Detaljer

Dato:
februar 26

Sted

Idrætscenter Vest
Mozartsvej 5
Holstebro, 7500
+ Google Map