Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Hjerl Hede Naturløb 2017

august 19 09:00

Foto: Hjerl Hede Naturløb // www.facebook.com/HjerlHedeNaturlob/

Vinderup Gymnastikforening og Sevel IF i samarbejde med Hjerl Hede Frilandsmuseum gentager successen fra de 6 foregående år og arrangerer et løb på museets arealer og i de flotte omgivelser ved Flyndersø og Stubbergårdsø.

Alle ruterne i dette års Hjerl Hede Naturløb går gennem noget af Danmarks flotteste natur ved Flyndersø og Stubbergårdsø. Det bliver et løb med masser af gode stier og fantastisk natur. De tre korteste ruter løber udelukkende på gode hede-/skovstier.

Alle ruter afsluttes med mål i den gamle præstegård på Hjerl Hede.

Der er i år 5 forskellige distancer:

2,0 km turen
Børneturen går rundt på museets arealer, men smutter også et sted hvor du få et flot blik ud over Flyndersø. Ruten foregår på forholdsvis gode stier og hjulspor.

5,4 km turen
Hård kuperet rute, ca. 100 højdemeter, langs Flyndersø, med fantastisk udsigt over den sydlige del af søen. Tilbageturen over heden med de store dødishuller. Hele ruten er på forholdsvis gode stier og hjulspor.

11,5 km turen
Løbets midterste ca. 3,5 km er meget kuperet. Slutningen kan også være lidt hård, ca. 100 højdemeter. Omkring 2oo meter løbes på asfalt – 3,5 km på grusvej – resten på stier og hjulspor.

Halvmaraton turen
De sidste 4,5 km er fælles med 5,4 km ruten og er meget kuperet, men med mange flotte udsigter over Flyndersø. I alt ca. 250 højdemeter. Omkring 200 m løbes på asfalt – 3,5 km grusvej – resten på stier og hjulspor, hvoraf ca. 1,5 km er ret svært, trærødder – væltede træer – lianer og grene.

Maraton turen
Forholdsvis hård marathonrute. Regn med 15-30 min ekstra tid, ca. 600 m asfalt – 5 km grusvej – 3 km skovvej – resten stier og hjulspor. Omkring 5 km af stierne er ret krævende – trærødder, lianer, væltede træer og svært overskuelig sti p.g.a. blåbærris m.v.

Højdeforskel på ca. 400 højdemeter tilføjer ekstra dimension.

Sidste tilmeldingsfrist er d. 15/8 2017 kl. 20.00.

Læs mere her

Her er en video, hvor man kan se den dejlige natur på ruten:

Detaljer

Dato:
august 19
Tidspunkt:
09:00

Sted

Hjerl Hede
Hjerlhedevej 14
Vinderup, 7830 Danmark
+ Google Map
Telefon:
9611 5030
Hjemmeside:
http://hjerlhede.dk