Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

På kryds og tværs

maj 1 - maj 21

Frem til den 21. maj 2018 viser Holstebro Kunstmuseum samlingspræsentationen På kryds og tværs:

Holstebro Kunstmuseums samling rummer værker, der i koncentreret form fortæller historien om verdenskunsten – fra det gamle Ægypten og Grækenland til i dag – og fra Asien, over Afrika til Europa og Danmark. ’På kryds og tværs mellem vestlig og ikke-vestlig kunst’ peger på ligheder og forskelle mellem de forskellige tiders og steders kunst. Og viser desuden hvordan nogle danske kunstnere i det 20. århundrede blev påvirket af ikke-vestlige kulturers kunst.

Vest møder øst. Dali, Kahlo og Van Gogh som kokeshi dukker. Foto: SDL

I begyndelsen af det 20. århundrede blev vestlige kunstnere optaget af traditionel kunst fra ikke-vestlige kulturer. Picasso (1881-1973) og andre modernister blev bl.a. inspireret af traditionel afrikansk kunst til nye udtryksformer og et opgør med de allerede prøvede. Også for de danske kunstnere, der fik deres gennembrug med 1930’ernes surrealisme, fik den ikke-vestlige kunst en afgørende betydning.

Ophængningen i Holstebro viser værker af Ejler Bille (1910-2004), Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), Lauritz Hartz (1903-1987), Henry Heerup (1907-1993), Poul Holm Olsen (1920-1990), Harald Leth (1899-1986), Astrid Noack (1888-1954), Pablo Picasso (1881-1973), Anna Thommesen (1908-2004), Erik Thommesen (1916-2008) og Gertrud Vasegaard (1913-2007).

Desuden viser ophængningen traditionel kunst fra Afrika, Asien og Peru samt egyptiske og græsk-romerske arbejder.

Detaljer

Start:
maj 1
Slut:
maj 21

Sted

Holstebro Kunstmuseum
Museumsvej 2A
Holstebro, 7500
+ Google Map
Telefon:
97 42 45 18
Hjemmeside:
http://www.holstebrokunstmuseum.dk/da/holstebro-kunstmuseum.aspx