Billedkunstneren Søren Taaning bliver ny leder af Dansk Talentakademi i Holstebro.

Søren Taaning har i godt et halvt års tid år fungeret som konstitueret leder ved siden af sit engagement som dels leder af DTAs Kunst & Design-linje, dels som udøvende kunstner i Skovsnogen Artspace ved Kibæk.

Søren Taaning glæder sig til den spændende opgave at føre DTA videre frem.

Dansk Talentakademis uddannelser er struktureret som det statsanerkendte MGK og består af linjerne Musik (MGK), Kunst & Design, Dans, Musical & Teater og Forfatter.

Dansk Talentakademi får fra december 2017/januar 2018 til huse i det nye DTA Campus i Holstebro. Den fire etager høje kubiske bygning på i alt 1.820 kvadratmeter skal dels rumme studieboliger til ca. 40 elever, dels være det naturlige centrum for DTA’s talentudvikling på de fem kreative studielinjer.