Helt efter planen er det nye DTA Campus i Holstebro vokset frem på kanten af Storå med udsigt til bl.a. Black Box og Musikteatret.

Onsdag den 14. juni kl. 14-15 holder Holstebro Kommune, Færchfonden og Realdania rejsegilde på DTA Campus, der vil blive et kreativt kraftcenter, en kulturel smeltedigel og et nyt dynamisk samlingspunkt for Danmarks førende center for talentudvikling.

Ved rejsegildet vil der bl.a. være taler og musikalske indslag af elever fra MGK på Holstebro Musikskole – og naturligvis pølser, brød og drikkevarer.

Læs mere her

Danmarks førende center for talentudvikling i Holstebro kan tage de nye omgivelser i brug i 2018. Kreditering: Cubo Arkitekter
Det nye DTA Campus skal dels rumme studieboliger til ca. 40 elever, dels være det naturlige centrum for DTA’s talentudvikling på fem kreative studielinjer. Pressefoto.