11 elever fra 6.-7. klasse i Vinderup har papir på, at de er uddannet i brandsikkerhed og førstehjælp. Det oplyser Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

Foto: ABW

Eleverne har gennemført “ildflue”-uddannelsen, og de er blevet fejret med en opvisning, tale fra borgmesteren og et diplom som bevis på uddannelsen, der er en forløber for uddannelsen som brandkadet. Uddannelsen har foregået en eftermiddag om ugen i 20 uger, sammen med undervisere fra Nordvestjyllands Brandvæsen.

Ildflue- og brandkadet-projektet har nu kørt i tre år, og der har været seks hold igennem uddannelsen. SSP i Holstebro Kommune har været tovholder for uddannelsen sammen med Nordvestjyllands Brandvæsen, men forankringen af projektet rykker over i Holstebro Ungdomsskole.

 

Ildfluernes navne: Anne Sofie Elisabeth Haugaard, Justin Kristensen, Magnus Have Havkrog Nielsen, Maria Foldager Nielsen, Marianne Hummelmose, Markus Mouridsen, Nanna Kaae Mogensen, Natasja Zobbe, Nicolai L.T. Sandbjerg, Rune Schnuchel, Simon Vejlgaard Gøtterup.