KU skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om matematikere:

Mange matematikere har job, der er anderledes, end hvad de fleste nok forestiller sig. Nogle afværger cyberangreb og andre jonglerer med milliarder. Både jobviften og efterspørgslen på talknusere er stor, og arbejdsløsheden er nærmest ikke-eksisterende.

29-årige Lise Volsing Smith bruger sin dagligdag på at beskytte regeringer, myndigheder og virksomheder mod cyberangreb:

“Jeg udvikler på systemer, som advarer vores kunder om cybertrusler. Det kan være alarmer, der fortæller, hvornår der er højrisiko for et angreb. Og det er der rigtig meget matematisk metode i. Fx er det at læse og forstå kode, som andre har skrevet, noget jeg bruger i mit job. Det er fedt at bruge sit fag til noget, der gør nytte i samfundet og samtidig er spændende,” siger Lise Volsing Smith, som arbejder for den danske virksomhed CSIS Security Group, der lever af at udarbejde trusselsefterretninger bl.a. for nogle af verdens største virksomheder.

Hun blev kandidat i matematik på Københavns Universitet i 2014 og gik næsten direkte fra eksamensbordet ud i job.

“Det er ikke svært at finde arbejde med min uddannelse. Og det virker som om, at flere og flere brancher får øjnene op for os matematikere,” tilføjer Lise Volsing Smith.

33-årige Morten Tolver Kronborg, der er kandidat og Ph.d. i forsikringsmatematik fra Københavns Universitet, bruger i det daglige sin matematiske kunnen på at håndtere milliard-investeringer for pensionskoncernen ATP.

“I min afdeling designer vi strategien for koncernens samlede investeringer. Det handler om næsten 800 milliarder kroner. Bag strategien ligger der en kæmpe mængde data, som vi har systematiseret og regnet igennem for at kunne forudsige, hvad der er en god forretning. Derfor er det allervigtigste i mit job, at man er enormt god til matematik,” siger Morten Tolver Kronborg, director, Team Investment Strategy hos ATP.

Virksomhederne hungrer efter matematikere

Ifølge Dansk Industri er Morten Tolver Kronborg og Lise Volsing Smith da også blandt de mest ombejlede på det danske arbejdsmarked.

“På en måde kan man sige, at tiden er talknusernes. Efterspørgslen ude i virksomhederne er nemlig rigtig stor på netop matematiske kompetencer. Det gælder alt lige fra vindmølleindustrien over advokatfirmaer til den lille startup,” siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri.

En undersøgelse fra 2018-19 viser, at de danske virksomhedsledere udpeger manglen på nødvendige kompetencer som den største barriere for at realisere deres digitale ambitioner. En generel mangel i virksomhederne er specialister, der kan håndtere og analysere store, komplekse mængder data.

“Stadig flere virksomheder har behov for at finde ud af, hvordan de laver produkter, som passer bedre ind i en digital virkelighed. Så folk, der kan noget inden for dette område som fx matematikere, er i den grad eftertragtet. Og der vil blive ved med at komme nye typer job for folk med matematiske kompetencer – det er helt givet,” siger Mette Fjord Sørensen.

Jobviften er bred

Ifølge Michael Sørensen, institutleder på Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet, havner de matematikere, som universitetet uddanner, i en bredere og bredere vifte af job:

“Under matematikuddannelsen trænger man dybt ned i matematikken og bliver trænet i at tænke abstrakt og stringent og i at løse meget svære opgaver. Man får også blik for godt skjulte sammenhænge. De færdigheder, man opnår ved at studere matematik på universitetsniveau, åbner i vore dage rigtig mange døre til spændende jobs,” siger Michael Sørensen og uddyber:

“Vi har kandidater, der arbejder med kunstig intelligens, udvikling af computerspil, moderne software til den finansielle sektor, afprøvning af medicin og mange andre vigtige ting. Matematikstudiet giver adgang til en meget bredere vifte af jobs end de fleste tror, og vi bestræber os konstant på at uddanne endnu flere, som kan bidrage til at løse de mange problemer, som følger med digitaliseringen af vores samfund.”

Ledigheden blandt kandidater i matematik, der dimitterede fra Københavns Universitet i 2015, lå på 0,5 % i de første 4-7 måneder, og for 2016-årgangen gjaldt det 3,1 %, hvilket svarede til 1 person ud af 42. (Statistikken for de efterfølgende årgange er endnu ikke udarbejdet.)

 

Del på de sociale medier