Vi går ind i den sidste weekend med særudstillingen
LAWRENCE WEINER – CLOSE TO A RAINBOW
Oplev den til og med søndag d. 31. oktober

Vi ser tilbage på en helt særlig begivenhed fra udstillingsperioden samt to initiativer, som udstillingen gav anledning til – og som vi fortsat kan have til gode.

Sidste chance, tilbageblik og en teaser

Fra Fejringen af Lawrence Weiner d. 9. oktober 2021, hvor blandt andet kunstneren selv holdt tale. På fotoet til højre ses Lawrence Weiner sammen med sin kone Alice Weiner. Fotograf: Tommy Bay

Siden d. 5. juni har vi, på Holstebro Kunstmuseum, haft fornøjelsen af at kunne præsentere særudstillingen LAWRENCE WEINER – CLOSE TO A RAINBOW. I forbindelse med udstillingen fik vi besøg af kunstneren selv – og så gav udstillingen anledning til to initiativer, som vi fortsat kan have til gode.

Gå ikke glip af Lawrence Weiners CLOSE TO A RAINBOW. Udstillingsprojektet er skabt specifikt til kunstmuseets Færchfløj, og er den til dato mest omfattende præsentation af kunstneren i Danmark. Hvis du har udstillingen til gode endnu – så er det sidste chance for at opleve den denne weekend mellem kl. 11-17. Læs mere om CLOSE TO A RAINBOW

Det beholder vi
Ved samme lejlighed som udstillingsprojektet CLOSE TO A RAINBOW kunne vi afsløre et nyt permanent værk i museumshaven – Lawrence Weiners
MATTER AS WE KNOW IT + RED PAINT + YELLOW MUD + GREEN SLIME & BURIED WHERE THE EARTH IS SOFT ENOUGH (1995)
Læs mere om nyerhvervelsen her
Værket kan opleves i museumshaven i museets åbningstid. Husk at der er gratis adgang til museumshaven i museets åbningstid.

En helt særlig begivenhed markeredes d. 9. oktober, da vi havde æren og glæden af at kunne fejre Lawrence Weiner i anledning af særudstillingen samt det nyerhvervede værk i museumshaven. Dagen bød på taler ved blandt andet kunstneren selv og forfatter og kulturkritiker Mark von Schlegell. Og hvad er en fejring uden en masse glade gæster! Tak til alle jer der deltog.

Det kan vi se frem til
I forbindelse med særudstillingen er der et udstillingskatalog på vej med bidrag af blandt andre Mark von Schlegell, der holdt tale under fejringen. Vi glæder os til at kunne dele nærmere information om udgivelsen med jer.

Copyright © 2021 Holstebro Kunstmuseum, All rights reserved.
Holstebro Kunstmuseum sender dette nyhedsbrev på baggrund af din tilmelding via museets hjemmeside. Afmelding kan ske via linket herunder.

Kontakt:

Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2A

Holstebro 7500

Denmark