Nu, hvor de nye særudstilllinger GNIST og Hard coding soft tactics er åbnet, er vi klar til at tage hul på en række nye arrangementer.
Oplev de nye udstillinger GNIST & Hard coding soft tactics
I lørdags d. 20 november åbnede de to nye særudstillinger GNIST. J.F. Willumsen / Olivia Holm-Møller / Asger Jorn og Christine Overvad Hansen. Hard coding soft tactics.
Tak til alle jer, der var med til at fejre åbningen! Og har du udstillingerne til gode – så glæd dig.
Du kan læse mere om udstillingerne via museets hjemmeside her _ Fotos: Fra lørdagens dobbeltfernisering
FOREDRAG | Rejsen som motiv
Tag med Holstebro Kunstmuseums samlingsinspektør, ph.d. Teresa Østergaard Pedersen på en billedlig rejse gennem Italien, Spanien og Afrika, når hun fortæller om rejsen som motiv og kontekst for selvudfoldelse blandt kunstnerne i særudstillingen GNIST.
Aftenens fokus ligger på Olivia Holm-Møller og Asger Jorn, som begge var globetrottere og nysgerrige efter at opleve fremmede kulturer. At rejse blev en uløselig del af deres liv og arbejde, men på forskellige måder og med meget forskellige udtryk.
I løbet af foredraget besøger vi udstillingssalene og ser nærmere på rejsemotiverne i GNIST. – Tilmelding er nødvendig. Køb eller reserver din billet via museets hjemmeside her
Pris: 50 kr. Gratis for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner og unge under 26 år. _ Foto: Asger Jorn, Tunesian Dream (Tunesisk drøm), 1948.Olie på lærred. Museum Jorn / Silkeborg
BOGRECEPTION
I anledning af, at museumsinspektør, ph.d., Teresa Østergaard Pedersen er udkommet med en bog om jernalderens guldbrakteater på Jysk Arkæologisk Selskab i samarbejde med Holstebro Kunstmuseum, afholder kunstmuseet bogreception.
Bogen bærer titlen Eigi Einhamr – Jernalderens guldbrakteater og den åbne krop som form og er en revideret version af Østergaard Pedersens ph.d.-afhandling, der blev forsvaret på Aarhus Universitet i 2017 og nu udgives med støtte fra Ny Carlsbergfondet.
Emnet guldbrakteater er kommet på manges læber efter det store guldfund fra Vindelev ved Jelling, der talte ikke mindre end 14 brakteater. Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om de små forunderlige guldbilleder fra Skandinaviens tidligste kunsthistorie, eller blot er arkæologisk og (kunst)historisk interesseret, så læg endelig vejen forbi!
Praktisk info Museet byder på forfriskninger Arrangementet er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendig
Læs mere her _ Foto: B-brakteat (IK 132, 2,3 cm i diameter) fra Obermöllern i Sachsen-Anhalt, Tyskland (detalje). Fotograf: ©Juraj Lipták, Landesamt für Denkmalpflege und Archäologie Sachsen-Anhalt
Og meget mere… Se det nye arrangementsprogram