Nyhed fra Balance Danmark
Nu er regeringens længe ventede udspil til en reform af universiteterne offentliggjort, og man ser derfor tiden som værende moden til at slå fast, at det allervigtigste sigte med fremtidens uddannelsessystem i Danmark bør være at skabe sammenhæng mellem dygtiggørelse af studerende og overgangen til arbejdslivet i de områder af landet, hvor behovet for arbejdskraft er størst.
Regeringens udspil har et grundlæggende fokus på erhvervsrettethed, hvilket man ser som et vigtigt skridt i den rigtige retning, hvis man skal sikre det stærkest mulige Danmark til fremtiden. Kommunerne, der strækker sig fra Tønder i syd til Thisted i nord, har alle det tilfælles, at man mangler arbejdskraft, og at de ubesatte stillinger på sigt vil bidrage til tilbagegang i befolkningstallet og manglende vækst, hvis ikke disse bliver besat.
Her er uddannelsessystemet afgørende for, at både danske og udenlandske studerende kan dygtiggøre sig lokalt og skabe værdi, der bliver afgørende for den grønne omstilling og de mange produktionsarbejdspladser, som områderne huser. Alene indenfor havvind er der en forventet efterspørgsel på 120.000 årsværk frem mod 2030, hvilket skaber et stigende behov for kompetencer af alle slags, men også med lange, videregående uddannelser.
Skiftende regeringers ønske om at gøre Danmark til en digital frontløber, der kan skabe værdi gennem højteknologiske løsninger, kræver ligeledes, at der er tilstrækkeligt med diplomingeniører, IT-professionelle, og mange andre professioner, der kan skabe fremdrift for brancherne i den sfære. Innovative klima- og miljøløsninger såsom Power-to-X vil i sig selv kræve en betydelig øgning af arbejdsstyrken i de kommende årtier.
Som det er i dag, er der ikke uddannelser nok i områderne til, at de nuværende arbejdspladser kan understøttes heraf. Eksempelvis er antallet af studerende i Esbjerg faldet fra 5.800 studerende i 2015 til 5.000 i 2022. Det generelle fald i ungdomsårgangenes størrelse er en af faktorerne, der har medført manglen på arbejdskraft, men der er dog muligheder for politisk at løse denne udfordring.
For det første er interessen fra internationale studerende stor, og et øget optag af internationale studerende bør stille os alle markant bedre end i dag. Derudover er der et behov for oprettelse af flere uddannelser i de områder, hvor arbejdskraften mangler, og hvor der er helt særlige erhvervsmæssige styrkepositioner. Hvis man formår at skabe grundlaget for at udbyde kortere, erhvervsrettede kandidatuddannelser, som geografisk ligger tæt på virksomhederne med behov for dimittender med lange uddannelser, vil man kunne skabe en optimal overgang til permanent beskæftigelse, og give de studerende vished og retning med deres studier.
Man ser dette som en tilgang, der passer perfekt ind i tanken med de nye erhvervskandidater, for virksomhederne i kommunerne er mere end parate til at påtage sig et ekstra ansvar, hvis dette bidrager til sikring af arbejdskraft til fremtidens udfordringer. Sådan vil man kunne skabe en optimal overgang til permanent beskæftigelse.
Hvis man ønsker at gøre Danmark parat til fremtiden, vil man opfordre til at gøre universitetsreformen til en arbejdskraftsreform, der sikrer hænder og hoveder til der, hvor behovet og potentialet er allerstørst.
Indlæggets afsendere er borgmestrene i Holstebro, Esbjerg, Fanø, Vejen, Struer, Varde, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Tønder og Thisted kommuner.
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance. Og for en bedre, bæredygtig og balanceret udvikling i alle egne af landet.
