Holstebros ubesejrede WBO-verdensmester i bantamvægt, Dina Thorslund, går i bokseringen til karrierens største kamp, 1. september 2023 på hjemmebanen i Gråkjær Arena.
Modstanderen er mexicanske Yuliahn Luna Avila, der er verdensmester i forbundet WBC.
Der er dermed to VM-bælter i spil, men også en tredje titel; ”Ring Magazine”. De to boksere er nemlig nummer et og to på boksemagasinet The Rings verdensrangliste, og det topmøde udløser en prestigefyldt titel til vinderen. Det er første gang nogensinde, at der bokses om dette ærefulde bælte på dansk jord.
Hvis du fra første parket vil finde ud af, om verdens bedste bokser fortsat bor og arbejder i Holstebro efter 1. september – så køb billet på fightticket.dk
Det er fjerde gang, at Holstebro-bokseren skal forsvare sit WBO-bælte i bantamvægt. Den tidligere europamester og verdensmester i superbantamvægt er ubetinget det største navn på den danske boksescene lige nu – og i top 10 blandt kvindelige boksere i hele verden.
Læs artikel om Dina Thorslund på TV 2 Sport
En aften med flere kampe
Udover det dobbelte VM-brag kan du også opleve andre boksekampe. Bl.a. med den nykårede WBO Europe Champion, Jacob Bank. Også Payman Akbari og Mikkel Gribsholt er klar til hårdtslående runder i ringen.
Følg med på TK Promotions Facebook-side, hvor der løbende kommer flere nyheder om boksestævnet i Gråkjær Arena.
Holstebro Kommune er sponsor for VM-stævnet.