Forestillingen CROSSING er et spændende samarbejde mellem Balletskolen i Holstebro og Shanghai Theatre Academy. Publikum vil til denne forestilling få den unikke mulighed at se 26 talentfulde unge kunstnere fra Kina og Danmark på scenen.
De to institutioner kører på tredje år af deres samarbejdsaftale og samarbejder både om musik, koreografi og kostumer.
CROSSING er en forestilling, som blandt andet handler om de følelser og oplevelser, der kan opstå, når menneskers veje krydses. Du kan opleve teamer som: harmoni, kærlighed, forvirring, frustration og længsel.
Forestillingen er et billede på, hvordan danske og kinesiske elever, forskellige kulturer og traditioner og forskellige kunstarter krydses. Udover ballet indeholder produktionen æstetisk dans og kraftfuld akrobatik.
Forestillingen havde premiere i Shanghai den 22. oktober og vises kun i Shanghai og i Holstebro.
Se forestillingen i Holstebro den 30. eller 31. oktober kl. 19.00. Køb din billet her.
/Stine Amanda