Lørdag den 11. og søndag den 12. marts slår Tricked, Ungdomsskolen i Holstebro og Holstebro Bibliotek dørene op for Holstebro Games.
Holstebro Games er for alle, både børn og voksne, med interesse i at blive bedre til at spille computerspil. Weekenden er bygget op omkring træning og demonstration af færdighederne opnået i træningen. Der vil blive trænet og dystet i Counter Strike:Global Offensive, League of Legends og Rocket League.
eSports-holdet Team Tricked vil dele ud af deres viden i løbet af weekenden, og deltagerne vil få lejlighed til at stille spørgsmål til en professionel spiller.
Det koster 100 kr. at deltage i Holstebro Games begge dage, men ønsker man kun at deltage én dag, er prisen 60 kr. Billet købes via bibliotekets hjemmeside eller på biblioteket.