Som noget nyt inviterer Restaurant Sprød til live-musik på udvalgte aftener – efter de sædvanlige gæster har spist. Det første musik-arrangement forventes at vare tre timer, og for de 99 kroner, det koster at komme ind, får gæsterne en tapas- eller ostetallerken samt et glas vin.
De 100 billetter til det første arrangement den 1. april er alle udsolgt. Men hos restauranten planlægges allerede det næste musik-arrangement til den 20. maj, og håbet er at tiltrække navne som fx Thomas Buttenschøn eller Rasmus Walter.
Dagbladet Holstebro/Struer har været på besøg og interviewet ejerne om det nye koncept. Læs artiklen her
Restaurant Sprød leverer stenovnsbagte gourmetpizzaer og steaks af højeste kvalitet. Menukortet er bl.a. inspireret af det italienske køkken. Restaurant Sprød ligger i Enghaven i Holstebro.
Kilde: Dagbladet Holstebro/Struer.