Holstebros multiforsyningsselskab Vestforsyning havde i 2016 en omsætning på 893 millioner kroner og et overskud på 61,2 millioner kroner. Både omsætning og bundlinje er en smule lavere end det foregående år som direkte følge af, at fjernvarmeprisen blev sænket med hele 14 procent svarende til 40 mio. kr.
Overskuddet i Vestforsyning vil blive reinvesteret i fortsat udvikling af infrastrukturen og investering i nye udviklingsprojekter. Efter sommerferien i år begynder Vestforsyning opførelse af seks nye vindmøller, og til næste år begynder et omfattende klimasikringsprojekt, der skal beskytte især Holstebro by mod oversvømmelse fra Storå.
Læs hele pressemeddelelsen fra Vestforsyning her