To klaverelever fra Holstebro Musikskole har netop deltaget i konkurrencen Music Without Limits i Druskininkai i Litauen og er vendt hjem med flotte placeringer, fortæller Holstebro Musikskole i en pressemeddelelse.
10-årige Ilinca Johanna Cutoi-Toft fra Holstebro deltog i yngste aldersgruppe for pianister under 10 år og vendte hjem med en 3. præmie.
Lukas Holm Hansen på 13 år fra Ulfborg deltog i næstyngste kategori og fik en 2. præmie for sit spil. De unge pianister har konkurreret mod jævnaldrende hovedsageligt fra lande som Litauen, Rusland, Polen og Ukraine.
I alt deltog omkring 100 musikere i konkurrencen.
Begge pianister er talentelever hos Elisabeth Colding Sivertsen på Holstebro Musikskole.