2021 bød på færre bilskader end i et normalt år – blandt andet på grund af coronanedlukningen i begyndelsen af året. Det kommer nu vestjyske bilister til gode. (Foto: GF-arkiv)

I disse dage får vestjyske GF-medlemmer med bil besked om, hvad overskudsdelingen konkret kommer til at betyde for dem. 

– I 2021 har vi en stor del af året været underlagt coronarestriktioner, som har betydet færre biler på vejene. Det har i begyndelsen af året medført færre bilskader, og først i efteråret blev trafikbilledet igen normalt. Derfor har vores medlemmer opnået et resultat for 2021, som alle vores medlemmer med bil nu får glæde af.

– Mange af vores medlemmer pendler til hovedstadsområdet, hvor vejene igen er overbelastede i myldretiden, og det kræver god og nærværende kørsel at bidrage til et godt resultat. Det er derfor glædeligt, at vores medlemmer igen i år generelt har udvist en rigtig god adfærd ude på vejene.

Helt konkret betyder overskudsdelingen billigere forsikringer i 2022 for det enkelte medlem, da den enkeltes andel af overskuddet trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal fornys. Også på de øvrige forsikringer er der udsigt til overskudsdeling for de vestjyske GF-medlemmer. På de andre privat-forsikringer som fx hus, indbo og ulykke får medlemmerne fratrukket 6 procent af prisen, mens det på erhvervsforsikringerne er 4 procent.

Den gode adfærd gavner alle I GF Forsikring er det ikke aktionærer, der skal skumme fløden af et godt regnskabsår. Grundtanken har siden stiftelsen i 1967 været, at medlemmerne skulle dele årets overskud – og dermed lever GF op til solidaritetstanken i ordets mest bogstaveligste forstand: Jo færre skader, jo mere overskud til alle – uanset om man har haft en skade eller ej. Og her har den enkeltes adfærd indflydelse på resten af medlemmerne.

Del på de sociale medier