Vejdirektoratet gennemfører i 2022- 2024 en miljøkonsekvensvurdering (MKV) af mulighederne for at øge kapaciteten på rute 34 og 26 mellem Haderup og Skive N.

Undersøgelsen skal blandt andet sikre, at miljøet ikke påvirkes unødigt, og at de natur-, miljø- og arealmæssige konsekvenser samt trafikale effekter af en udbygning af strækningen belyses.

Projektet omfatter en udbygning af den eksisterende strækning fra Haderup til Skive S til 2+1 vej kombineret med en forlægning vest om Skive (ny omfartsvej) til 2+1 vej. Projektet omfatter også et 0+ alternativ, hvor en løsning baseret på udbygning af eksisterende veje og mindre ny anlæg belyses.

Idé- og forslagsfase
MKV-undersøgelsen indledes med en offentlig idé- og forslagsfase, hvor borgere, naboer, trafikanter, virksomheder, interesseorganisationer og andre opfordres til at komme med forslag og synspunkter, der kan indgå i det videre arbejde.

Idéfasen forløber fra den 18. maj 2022 frem til den 15. juni 2022.

Borgermøde
Vejdirektoratet afholder et borgermøde i forbindelse med offentlighedsfasen, hvor du kan høre mere om projektet, stille spørgsmål og komme i dialog med Vejdirektoratets folk.

Mødet afholdes:
Mandag den 30. maj 2022 kl. 19-21
Kulturcenter Skive, Mødelokale Sallingsund
Skyttevej 12, Skive

Præsentationen på borgermødet bliver optaget på video. Videoen vil efterfølgende kunne ses på projektets hjemmeside.

Du kan læse mere og komme med forslag ved at indsende et svar inden d. 15. juni 2022 via:

Læs mere

Foto: SDL