Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

På sporet af den gode smag – i børnehøjde

juni 14 - juni 15

Tid, det nære samvær, leg og læring. Alt for børnefamilier. Holstebro området byder på en række fantastiske fødevareoplevelser for dig, som gerne vil vise børnene, hvor de gode råvarer kommer fra.

Ved du hvordan bisonkød smager? Kan du undgå at blive spyttet på af en lama? Er du blevet slikket på hånden af en kalv? Har du prøvet at fange dine egne fisk eller krabber til en lækker fiskesuppe?

Familien overnatter i den børnevenlige Borbjerg Mølle Kro, som ligger naturskønt ved skov og sø. Kendt i området som ”Det Jyske Afrika”. Lad børnene tælle elefanter, besøge emuer, lamaer, fodre næseaber og meget mere.

Aktiviteterne byder på krabbesafari på Handbjerg Marina med naturvejleder fra Hedevang Outdoor. Fang jeres egen frokost og tilbered den i vandkanten. Snup en is på Café Isbåden før turen går videre.

På Nørre Kærgård Bisonfarm får I en rundvisning på den vestjyske prærie og oplever bisonokserne på nærmeste hold og smager det lækre bisonkød.

Turen fortsætter til bondegårdsdyrene hos Sevel Øko, hvor børnene rigtigt får lov til at føle, dufte og smage på tingene. Børnene kan klappe geder, køer og grise på mark og i stald. Dagen slutter med grillede specialiteter i haven hos Sevel Øko.

Det kan familien alt sammen opleve i Holstebro! Mulighederne er utallige, så kom og besøg en eller flere af de mange besøgssteder med den gode smag og fortælling i fokus.

For tilmelding klik her.

Detaljer

Start:
juni 14
Slut:
juni 15

Sted

Borbjerg Mølle kro
Borbjerg Møllevej 3
Holstebro, 7500 Danmark
+ Google Map