Chinese-Massage
Skautrupvej 4 – Tvis
7500 Holstebro
Tlf. 97 85 07 71
Mobil 27 85 07 71
tidsbestilling@chinese-massage.dk
Åbningstider
Mandag-fredag 08.30-20.30
Lørdag 08.30-18.00 eller efter aftale
Søndag lukket
Alternative behandlingsformer
Chinese-Massage tilbyder en række traditionelle kinesiske behandlingsformer som punktmassage, akupunktur, Gua Sha og Cupping Terapi.
Klinikken drives til dagligt af Duanhua Li, også kaldet Tracy. Hun er født i Kina i 1963 og lærte i 2004 traditionel kinesisk/medicinsk massage. Tracy er den eneste i Holstebro, som tilbyder disse former for alternative behandlingsmetoder. På klinikken behandles muskelømhed, hovedpine, iskias, slidgigt, vejrtrækningsbesvær, søvnløshed, astma, psoriasis, mavesmerter, angst, depression, ufrivillig vandladning, menstruationssmerter og meget mere.
Klinikken er medlem af sammenslutningen af Alternative Behandlere (SAB) og Sygeforsikring Danmark. Det betyder, at du kan få en henvisning af din egen læge og få tilskud til behandlingerne.
Kinesisk massage
I mange tusind år har kinesisk massage været anvendt til behandling og forebyggelse af sygdomme. Mennesket lider hyppigt af forkølelse, influenza-infektion, forkert kropsholdning, traumer, gentagne ensformige bevægelser, forurening med videre. Dette kan medføre stress, bekymringer, søvnløshed og udmattelse.
I Kina spiller konceptet Yin – Yang – en energibalance – en stor rolle, når man taler om sundhed. Denne balance kan opnås gennem indre ro og fysiologisk stabilitet, hvorefter kroppen nemmere kan bekæmpe negative påvirkninger. Gennem den kinesiske massage påvirkes meridianerne og balancen, Yin – Yang, kan dermed reguleres. Blodomløbet fremmes, organernes funktioner forbedres, og kroppens evne til at modstå sygdomme styrkes.
Akupunktur, punktmassage og zoneterapi
Vores sølvpartner Tracy har også udannet sig inden for akupunktur og arbejder ud fra teorien om, at der i den menneskelige krop flyder strømmen af “Qi”. Er man syg, kan denne strøm ikke flyde frit, men denne ubalance kan genoprettes ved tryk af små nåle. Punktmassage fungerer på samme måde, bare uden brug af nåle. Istedet udøves trykket ved brug af terapeutens fingre.
Zoneterapi udøves som fodbad med urtemedicin. Vores fødder er selvsagt vigtige, da de skal bære os hver dag. Fødderne indeholder mange kapillærer, blodbaner og perifere nerver, der fordeler sig over hele foden, videre op i benet, til bækkenet og helt op til rygsøjlen samt til hjernen. Zoneterapeuten søger således at helbrede inaktive organer ved at stimulere føddernes reflekterende zoner.
Gua Sha og cupping terapi
Gua Sha er en traditionel kinesisk medicin, som vil afsløre de syge steder i kroppen. Derudover har medicinen som mål at fremme blodcirkulationen og have en afgiftende effekt.
Cupping terapi virker efter samme principper. Her opvarmes små kopper og sættes på huden, så der skabes et undertryk. Herigennem kan det syge væv lokaliseres og behandles. Cirkulationen i kredsløbet forbedres, og affaldsstoffer udskilles.