Oplev heden med hestevogn på Hjerl Hede
Tag med på en stemningsfuld tur ud i det åbne hedelandskab, når Frilandsmuseet Hjerl Hede inviterer til guidede hestevognsture hver onsdag i sensommeren og efteråret.
En rejse ud over museets grænser
Fra den idylliske placering ved mindestenen starter turen kl. 13.00 og varer en times tid. Her venter en unik oplevelse, hvor hestevognen bringer jer ud over museets grænser og ind i den storslåede natur.
Undervejs oplever I istidslandskabet med dødeishuller og lyng i blomst, inden turen går forbi den gamle jagthytte med udsigt over Danmarks største hedesø, Flyndersø. Her holdes en lille pause, hvor deltagerne kan nyde en forfriskning.
Praktiske oplysninger
-
Tidspunkt: Hver onsdag kl. 13.00–14.00 til og med 8. oktober 2025
-
Afgang: Ved mindestenen (ca. 10 minutters gang fra indgangen)
-
Varighed: Ca. 1 time
-
Pris: 150 kr. inkl. valgfri vand, sodavand eller specialøl
-
Begrænset antal: 16 pladser pr. tur
-
Sprog: Dansk
-
Bemærk: Entré til Hjerl Hede er ikke inkluderet i prisen.
👉 Køb billet online her
(Billetsalget lukker på dagen kl. 12.00. Spørg evt. kusken, om der er ledige pladser).

