I disse dage kommer den nye udgave af Kulturmagasinet KANT i postkassen hos alle, der ikke har ”Nej tak til reklamer”.
Der er Holstebro Kommune, der udgiver KANT en-to gange om året. Den trykte udgave er et vendemagasin, der er produceret i samarbejde med Musikteatret Holstebro.
Magasinet er gratis og sendes ud med den lokale ugeavis med respekt for nej tak til reklamer.
I KANT fortælles der om personer, begivenheder og initiativer, som er med til at skærpe kommunens kulturelle profil og give den kant.
I denne udgave no. 4 kan du bl.a. læse om:
- Subhuset – de unges nye frirum på Slagteriet i Holstebro
- Svømmetalentet Pernille Rosendahl Bach
- Soldaten Niels Kristian Brinth, der ikke lod sig stoppe af en bombe og lammelse
- Nyt golf-tilbud til psykisk sårbare
- Giuseppe Bonifati, der er færdig som ”borgmesterkandidat”, men ikke med Holstebro
- Gambleren – novelle af Emil Tavs Andersen fra DTA’s forfatterlinje
Du kan også få et eksemplar på bl.a. bibliotekerne og i Borgerservice i Holstebro, Ulfborg og Vinderup.
Du kan også læse dette nummer og tidligere udgivelser digitalt her