Kulturperlen gør klar til onsdagskoncerter.

Til onsdagskoncerterne i Lystanlæggt vil der komme tre nye bands, som aldrig har spillet for Kulturperlen

AF BENT VIUM

– Vi er glade for allerede nu at kunne melde datoer samt kunstnere ud til koncerterne i 2022, siger Kulturperlens formand, Poul Hornshøj. Vi tror nemlig mange vil give billetter i julegaver, så billetsalget gå i gang nu.

Onsdag den 1. juni får vi en gammel kendig på banen, nemlig den irske grandprix vinder, Johnny Logan. Hvert eneste år får vi mange forespørgsel på, at han gerne må komme igen. Han har stadigt et stort publikum i Danmark, og det er nu en del år siden, han sidst var i Lystanlægget.Vi har derfor skrevet kontrakt med ham igen, og tror mange gerne vil se og høre ham igen. Samme aften får vi det første af tre nye bands, som aldrig har spillet for Kulturperlen på scenen. Helmig Jam, der er et dansk band, som spiller musik af Thomas Helmig. De har alle spillet i andre bands, men de seneste godt 20 år udelukkende spillet Helmig, og bandet kommer mesteren meget nær, fortæller formanden

Sidste onsdag i juni – den 29. juni – bliver det et genhør med et af de største succeser vi har haft med tidligere over 3ooo gæter. Det bliver Stig og Bamses Venner samt det lokale band, Fætters, som har taget navneforandrig fra Grandfætterne. Da vil der igen komme mange gæster i Lystanlæget, tror Hornshøj.

Vi holder ingen koncerter i juli, siger formanden. Mange er på ferie, så vi starter op igen med en koncert onsdag den 10. august. Det første band bliver engelske Spirit of Smokie, som heller ikke har spillet for os tidligere. Som navnet siger spiller de musik af Smokie, og forsangeren er søn af Smokies tidligere forsanger, som blev dræbt ved en bilulykke i Tyskalnd for nogle år siger, siger Poul Hornshøj. Aftenens sidste band bliver et genhør med forsangeren for Kandis, Johnny Hansen, som vil synge og spille countrymusik sammen med sine Country Freinds. De gæstede os for år tilbage, hvor vi havde en meget god koncert.

Årets sidste onsdagskoncert bliver den 7. september med det danske band Johnny Cash ALIVE. Bandet har ikke tidligere spillet for os, siger Poul Hornshøj. De har gennem mange år spillet musik fra Cash’s store bagkatalog bl.a. Ring of fire og mange flere. De har udgivet 4 plader og rejst meget rundt i Europa med deres musik. Hvem der så bliver årets og dermed også den gamle scenes sidste kunstner ved vi endnu ikke. Vi har håbet på et stort dansk navn, men fik desværre afbud fra dem forleden. Vi har flere kort på hånden, og kan snart fortælle hvem der lukker og slukker inden buldozeren går i gang med at vælte den gamle scene. I foråret 2023 står den nye scene og nye toiletter så klar. Det er Lystanlæggets 200 års jubilæum, og vi arbejder på at få et stort internationalt navn til at åbne scenen i maj 2023, slutter Poul Hornshøj, der lige når at fortælle. at entreprisen stiger 10 kr. til 80 kroner næste år.