Det bliver det lokale orkester ” The Grandfætters”, som sammen med Stig Rossen og Bamses Venner skal spille sommerkoncert i Lystanlægget onsdag den 11. august

Stig og vennerne, foto: kulturperlen

Vi skulle lige have lov til at få flere i Lystanlægget end sidste år, hvor begge bands også var her. Da måtte vi kun være op til 500 gæster, så nu håber vi på, at Lystanlægget fyldes i år. Stig Rossen er faktisk den kunstner, som tidligere har tiltrukket flest gæster med over 3000, siger Kulturperlens formand, Poul Hornshøj.’

Grandfætrene er et orkester, som rigtig har fået medvind i sejlene. De kommer oprindelig fra Thyborøn, men flere af bandets medlemmer bor nu i Holstebro. Som navnet antyder, har de på en eller anden måde familiære bånd og fædrene ophav i medlemmer af Tørfisk. De spiller også samme musikgenre som Tørfisk. Når ikke de lige spiller en sang, vil du kunne opleve dem for-tælle mange anekdoter og fortællinger om livet i Vestjylland. Bandet består af den fra TV Midt-Vest’s fotovogn så kendte Anders Toft Bro samt Christian Toft Bro, Christian Stausholm Holm og Allan Toft Josefsen. Bandet har indspillet to Cd’er, den seneste i 2019.

De har spillet sammen i mere end 10 år, og senest været på en tur rundt til flere af landets fi-skeauktions haller, og sågar været i Tv-avisen. Vi venter os meget af de unge fyre i bandet, siger Poul Hornshøj, som spår gruppen en stor fremtid med mange af deres selvskrevne sange.

Også aftenens sidste band var her sidste år, men de tåler absolut også en gentagelse, nemlig Stig Rossen og Vennerne, der spiller alle Bamses gode sange. De behøver næppe megen præsentation, siger formanden. Stig overtog et job sammen med Bamses Venner kort efter Bamses død nytårsnat 2010. Det skulle egentlig kun have været en mindekoncert, men straks blev efterspørgslen så stor, at de sammen valgte at fortsætte i samme spor, og det gør de jo meget godt.

De har spillet rigtig mange koncerter de senere år, inden Coronaen, og det er en stor hyldest til Bamse, siger formanden. Stig og Vennerne får genoplivet de kendte sange som ”Vimmersvej”, ”Kongens Have”, ”I en lille båd der gynger” og mange flere.

Vi skal også på denne aften have fundet nogle flere vindere af de flotte præmier, vi udlodder Hver gang. Én personer får et rejsegavekort, og et medlem af Kulturperlens Venneklub vinder også flotte præmier, så der er meget på spil, slutter Poul Hornshøj, som også tror på, at vejret vil blive godt.

 

 

Del på de sociale medier