kulturperlen
Foto: Iver Iversen

Kulturperlen
Haydnsvej 46
7500 Holstebro
Tlf. 30 95 36 04

Kulturperlen på Facebook.

Kulturoplevelser for alle
Kulturperlen er en frivillig forening, som blev stiftet i år 2000. Siden har foreningen leveret underholdning i topklasse til alle interesserede. Kulturperlens primære funktion er at arrangere koncerter i Holstebro. De fleste arrangementer afholdes i Holstebro Lystanlæg og i Musikteatret Holstebro.

Det er vigtigt for Kulturperlen at give så mange mennesker som muligt en chance for at få kulturelle oplevelser, og derfor forsøger man at gøre det så billigt som muligt for publikum at deltage. Det koster 60 kr. at komme med til Kulturperlens arrangementer, og børn under 12 år har gratis entré.

Kulturperlen lægger stor vægt på, at programmet byder på noget for enhver smag. Man vælger derfor mange forskellige musikalske indslag året rundt for at ramme et bredt publikum.

11118496_428059487377481_3641653267030205150_n

Frivillige ildsjæle
Kulturperlen drives af frivillige ildsjæle, der hvert år yder en stort indsats, ene og alene fordi de brænder for kulturen og kulturelle oplevelser. Dette har stor betydning for Kulturperlens arrangementer, hvor engagementet og energien skinner igennem. Uden de frivillige ville Kulturperlen ikke kunne eksistere på så højt et niveau.

Sommerkoncerter
Kulturperlen er særligt kendt for sine sommerkoncerter, der minder om smukke havefester. Trækronerne i Lystanlægget sørger for den hyggelige atmosfære, mens Kulturperlen står for den musikalske underholdning. Derudover sættes stole op, og det er muligt at købe drikkevarer.

Om sommeren har man blandt andet haft besøg af kunstnere som Barbara Moleko, Johnny Reimer og Pernille Højmark. Mange coverbands har også besøgt sommerkoncerterne og leveret deres hyldest til nogle af de helt store musikere; ABBA, Elvis, Shu Bi Dua, Kim Larsen med flere.

1931167_33918764073_8022_n
Foto fra Facebook

Manden bag projektet
Poul Hornshøj startede i 1991 sit eget malerfirma, hvor økonomien var trang, og Poul blev derfor kendt som “den cyklende maler”. Poul har altid være en energisk person med ambitioner. Han voksede op som den ældste i en søskendefolk på fem drenge, og her gik tiden med udendørs leg og fodbold. Han lærte, at hvis der skulle ske noget, måtte man også yde noget.

Omkring århundredeskiftet var hans malervirksomhed vokset, og han havde nu syv ansatte i sit firma. Men Poul var langt fra færdig med at starte projekter, og han havde altid haft en interesse for kulturen. Han savnede de gratis koncerter, som kommunen engang arrangerede, og han havde et ønske om at sparke gang i noget lignende.

Idéen var at afholde koncerter, hvor overskuddet skulle gå til idrætsforeningerne i området. Poul har siden fungeret som formand for Kulturperlen og er derudover med i den arbejdsgruppe, som hvert år arrangerer Vestjyllands smukkeste nostalgifestival.