Det er både dyrt og krævende at teste for coronavirus, og i dag er det derfor langt fra alle med symptomer, som faktisk får konstateret, om de er smittet. Det kan være bekymrende for den enkelte, men det betyder også, at myndighederne ikke har det fulde overblik over, hvor udbredt smitten er i samfundet.
Et nyt forskningsprojekt støttet af en bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal efter planen til efteråret være klar med et lille, let håndterligt apparat, som kan analysere blod- og spytprøver og give en indikation af, om en persons sygdomssymptomer skyldes en virusinfektion. Apparatet skal udvikles i to udgaver, et simpel håndholdt i stil med et termometer, og et større og mere præcist til brug på hospitalerne.
Udgangspunktet for den nye teknologi er et apparat, som firmaet ATE-Denmark har udviklet på grundlag af deres ekspertise inden for sensorer og optik. Det er en slags minimikroskop, der kan analysere en bloddråbe og give et billede af, hvordan forskellige typer hvide blodlegemer fordeler sig, og dermed om patientens immunsystem er i gang med at bekæmpe en infektion. Man tager simpelthen en prikblodprøve, som suges ind i en chip, og i løbet af et halvt minut er analysen klar.
I det nye konsortium vil man gå et skridt videre og supplere med en nanoskopisk analyse af sekret fra patientens hals, som kan vise, om der er viruspartikler til stede. Og håbet er, at man også ved at mærke disse partikler med et fluorescerende stof kan nå frem til at specificere, hvilken virus, der er tale om.
Testen er ikke afhængig af reagenser eller biomarkører, som er dyre og vanskelige at skaffe, og resultatet vil være visuelt og let at tolke.
Projektstart på rekordtid
”I første omgang skal vi undersøge, om vi kan bruge de data, vi kan få fra de to prøver, til at få besked om, hvorvidt patientens feber skyldes en virusinfektion, og vedkommende bør få lavet en egentlig PCR-test,” siger professor Anders Kristensen fra DTU Sundhedsteknologi.
Han har på rekordtid fået samlet et hold af forskere til opgaven. Laboratoriet, som har stået tomt, siden DTU blev lukket ned, er blevet nødåbnet, og flere forskere og ph.d.-studerende fra forskellige sektioner af DTU Sundhedsteknologi har taget nogle måneders orlov fra deres egne projekter for at kunne arbejde med det nye prætest-apparat.
Planen er, at analysesystemet skal være sat op inden 1. maj, så ATE-Denmark kan implementere det i deres apparat. Og prototypen skal så til Odense Universitetshospital, hvor overlæge Knud Yderstræde fra Center for Innovativ Medicinsk Teknologi vil stå for at samle data fra prøver taget på hospitalets patienter.
”I første omgang vil vi se på blodprøver. Der sker typisk forandringer i blodet, når folk er inficerede med viruspartikler; blodpladeantallet kan falde, de hvide blodlegemer ændrer sig osv. Det er mere krævende at få sekretprøver, som man kan være sikker på, giver et realistisk billede. Der er også rigtig mange forureningskilder i spyt eller sekret. Men med blodprøverne vil vi kunne sandsynliggøre, at der foregår noget, og så vil vi sammen med DTU-forskerne se på, om vi kan blive mere specifikke og også påvise viruspartikler på en enkel og hurtigere måde,” siger Knud Yderstræde.
Christian Nodskov, direktør i ATE-Denmark, er meget glad for, at hans firma kan bidrage konstruktivt i forbindelse med en krisesituation som den, der er i gang lige nu, og som sandsynligvis heller ikke vil være den sidste.
”Vores drøm er at gøre en forskel. Jeg tænker f.eks. på ældre mennesker som min mor. Hvis der fandtes et apparat, som på få minutter kunne give et optisk billede af, om hun selv eller børnebørnene havde en virussygdom, kunne hun mødes med dem uden at være nervøs,” siger han.
