Når hverdagen pludselig begynder at gå lidt for stærk, er der nogle ting, man kommer til at glemme. Der er bare nogle ting, der ikke er så sunde at glemme, og herunder falder det at glemme at spise. Ernæring er livsvigtigt for dig, og selvom du måske sagtens mener, at du lige kan udskyde et måltid for at nå noget andet, eller spise junkfood, bør det ikke blive en vane. Derfor kan du her finde måder at motivere dig selv til at spise sundt i den travle hverdag.

Gør noget ekstra ud af maden
Det er nok særligt, hvis den mad du spiser, ikke er noget at håbe hurra for, at det bliver ekstra nemt lige at springe et måltid over eller kaste sig over usunde snacks. Men din hjerne og din krop har stadig brug for næring for at fungere optimalt, så det kan altså godt få betydning for studie- og arbejdspræstationer, hvis du springer måltider over i løbet af dagen.

Den nemmeste måde at motivere dig selv til at huske at spise er simpelthen bare at gøre noget mere ud af madlavningen. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at du har tiden til det, men så kan du måske forberede mad til flere dage på samme tid. I hvert fald er mere lækker mad en god motivationsfaktor.

En lækkert indrettet spisestue
Hvis du nu har en spisestue, du bare elsker at være i, fordi den er indrettet helt perfekt, er du måske også mere tilbøjelig til at huske at spise alle måltider. Derfor er det også som regel det værd lige at gøre noget ekstra ud af spisestuen.

De vigtigste komponenter i indretningen af spisestuen er som regel spisebordet og spisebordsstolene – derfor er det også et godt sted at starte, når den skal indrettes. Der er dog også andre ting som belysning og dekorationer, der har en betydning.

 

Mange indretter i dag deres spisestue i køkkenet. PR-foto