“Vi mindes de faldne og sårede, og vi fejrer de veteraner, der har været med til at gøre en forskel.”

Til årets flagdag slår Holstebro Kirke dørene op for en særlig gudstjeneste og efterfølgende gospelkoncert. Gospelkoncerten er med det sprudlende gospelkor Bless the Day, som også vil deltage med sang under gudstjenesten. Arrangementet i Holstebro Kirke begynder kl. 19.

Dragonkasernen afholder om eftermiddagen en parade, som er åben for alle. Jydske Dragonregiment deltager også i aftenens arrangementer i kirken, hvor regimentschefen og borgmesteren holder tale.

På Flagdagen mindes man de faldne og sårede soldater, der har været udsendt i international tjeneste. Og man fejrer de tusinder af veteraner der, med deres indsats har været med til at gøre en forskel ude i verden.

Program for dagen

  • Kl. 14.45-15.30: Parade på Dragonkasernen.
  • Kl. 19.00-20.00: Man hylder og mindes Danmarks udsendte ved en Gudstjeneste med gospelmusik og tale ved borgmester og regimentschef i Holstebro Kirke.
  • Kl. 20.15-20.45: Gospelkoncert i Holstebro Kirke med Bless The Day, det sprudlende gospelkor fra Vejle. Gratis Entre.
  • Kl. 20.45: Der vil være kaffe og kage i Sognehuset.

Dato: 5. september 2022

Klokken: 14:45 – 20:45

Sted: Holstebro Kirke, Kirkepladsen 2, 7500 Holstebro

Pris: Gratis

Kilde

Foto: ABW