Glædelig jul og godt nytår

Snart sænker roen sig over land og by. En tid, hvor de fleste af os kan være sammen og nyde julen i vores nære fællesskaber og familiens skød. Det kan du forhåbentlig også.

Tak, fordi du følger med på Holstebro.dk. Med et lille tilbageblik på årets gang i kommunen ønsker man dig og dine en rigtig glædelig jul og et fredeligt nytår. Man glæder sig til at sende dig flere nyhedsbreve i 2023.

2022 var blandt andet året, hvor:

  • vejen blev lagt til et grønt erhvervseventyr med RWE og Vattenfall i Thorsminde, Everfuels brint-anlæg i Måbjerg samt Skovgaard Energy og Ørsteds storskala Power-to-X-anlæg i Idomlund.
  • byggesagsbehandlingen i Holstebro var den 7. hurtigste i landet og den bedste i Midt- og Vestjylland ifølge DI.
  • Holstebros tomme politigård og posthus blev ryddet, og byudviklingen med Nørreportprojektet og ny vejføring af Stationsvej kom igang.
  • startskuddet lød til Halgaard Enge – en af de største private udstykninger i Midt- og Vestjylland med plads til 700 boliger.
  • oplevelser, leg og læring fik to nye platforme med Natur- og Vandlaboratorierne i det bynære Tvis Mølle Naturlaboratorium.
  • der var medvind for cykelstier i øst. Stien mellem Sevel og Mogenstrup forventes færdig til sommer. Og byrådet frigav penge til at lukke “hullet” mellem Rydhave og Mejrup Hindkjær.
  • Færchfonden donerede 15 mio kr. til Spiralbroen – et kombineret byudviklings- og kunstprojekt, som forbinder to bydele og Slagteriet med banegården og busterminalen.
  • forberedelserne til Holstebros 750 års byjubilæum i 2024 for alvor tog fart med ansættelse af programleder og dialog med over 100 aktører.

Holstebro Svømmecenter blev færdigrenoveret og bød vandglade gæster velkommen til spritnye og lækre faciliteter.

daginstitutionen Boulevardens Børnehus blev indviet. Her er plads til 148 vuggestue- og børnehavebørn og bevægelse i centrum.

På gensyn i 2023 

 

Foto: ABW