D. 2. og 3. februar 2024 er der officiel åbning af Holstebro Byjubilæum, der vil lyse hele byen op. Se programmet herunder.

Fredag d. 2. februar: KL. 17-18: LYSFEST OVER STORÅ
Til åbningen af Holstebro Byjubilæum afslører Holstebro Byjubilæum et spektakulært lyskunstværk på broerne over Storå.

Den internationale lyskunstner Mads Vegas har skabt en farvestrålende oplevelse, der sætter spot på Holstebros oprindelse: Åen og broerne der forbinder os. De tænder for en enestående åbningsfest, der lyser op i mørket, spiller i vandet og varmer den indre glød.

Borgmester H.C. Østerby holder åbningstale på Storebro og har herefter en samtale med Mads Vegas, der stammer fra Holstebro. Hør lyskunstneren fortælle om arbejdet og jubilæumstankerne bag den store lysinstallation ”Broforbindelser”, inden der tælles ned til det magiske øjeblik, når kunstværket spreder sig til seks broer over Storå.

Oplev lysende udøvere i kajak og på SUB-board, der trodser det iskolde vand og smelter sammen med lysværket.

Mads Vegas er ikke den eneste kunstner med tråde til Holstebro, som bidrager til lysfesten over Storå. Musikeren Teitur, der i sin tid gik på Holstebro Gymnasium, har skrevet musikken til en særlig jubilæumsmelodi. Koret Gaudium opfører den nye sang med tekst af Jesper Kallesøe, som før har bidraget til bl.a. Højskolesangbogen.

Elever fra Balletskolen Holstebro sætter blus under publikum med en koreografi af lysende fagter, som alle kan være med til at prøve. Medbring selv lygte eller brug din mobil.

Børn fra SFO’erne kommer med deres kreative lygter med knæklys i syltetøjsglas, som vil skabe en hyggelig stemning langs åen.

KL. 18-19: LYSENDE PARADE OG VARM SUPPE
De afslutter lysfesten med et festligt fællesoptog fra Brotorvet til Rådhushallen, hvor der venter gratis varm suppe til de første 1.000 gæster. Alle kan være med i paraden gennem byen, som bl.a. får følge af en lysende drage fra Balletskolen Holstebro og optrin fra Nordisk Teaterlaboratorium.

KL. 19-22: KULTURGLIMT
I Rådhushallen kan du få varmen, inden Holstebro Bibliotek skruer op for arrangementet ”Kulturglimt”, der er skabt af kunsten og kulturen i Holstebro. Her møder du et hav af unikke indslag, workshops og oplevelser fra kommunens kulturinstitutioner.

Biblioteket åbner dørene til forvandlede rum og helt særlige samarbejder på tværs af kulturaktører, som du kun kan opleve denne ene aften. Det hele er gratis.

Der er tilmelding til aktiviteterne. Undtagen til ”Selvlysende Familieidræt” i Stadionhallen.

DGI Vestjylland står for de fire ovenstående idrætsarrangementer i samarbejde med de tilknyttede klubber. Det er første gang, at DGI afholder svømning i UV-lys, og Holstebro Svømmeclub hjælper med til skabe en fantastisk dag for alle.

KL. 19-24: TÆND FOR DANMARKS INDSAMLING
I tænder et lys for verdens sultne børn, når jubilæumsbyen lyser op på tv-skærmen til Danmarks Indsamling i Musikteatret Holstebro.

Du kan følge med i indsamlingen på DR1 og DRTV eller på tæt hold opleve, hvordan et stort live-show skrues sammen. Billetprisen går ubeskåret til Danmarks Indsamling.

Læs her.