Bjarne Ørts opfordrer os alle til at stå sammen, om at få coronakrisen under kontrol – MEN IKKE VED AT SÆTTE DET HELE I STÅ.

Brug din håndværker

Det er tværtimod nu, vi med omtanke, skal gøre vores til at holde det kørende, der kan holdes igang. På den måde er vi med til at begrænse, hvor mange der rammes økonomisk, eller mister deres job- og hvor store omkostninger vi derfor må bære i fællesskab.

I kan ringe til jeres håndværker ( automekaniker … eller andre virksomheder), og få de opgaver udført, som kan udføres .. også selv om det er små ting. På den måde er I med til at sikre, at færre medarbejdere skal sendes hjem, fordi alt går I stå.

I behøver ikke at være bekymret for besøget – Håndværkerne gør alt der skal til, for ikke at bringe jer eller sig selv en øget risiko for smitte.

– De giver ikke hånd, når de kommer
– De holder afstand
– De sørger for at arbejde alene i det rum, hvor opgaven skal udføres.
– og er der opgaver udendørs .. vinduer, mur, tag, carport, osv, så er det endnu en mulighed for at holde hjulene kørende

Så hvis du vil gøre dit til at holde hjulene igang – så er det nu du skal ringe til din håndværker, hvis du har opgaver, der skal løses.

RIGTIG GOD DAG TIL JER ALLE – OG PAS PÅ JER SELV OG ANDRE