Tak til alle der deltog, da særudstillingen FABRICA blev vækket til live som en karnevalesk manege af cirkusartisterne Signild Thygesen og Villads Bugge Bang og cellist Sara Hilma Filippa Westerberg lørdag d. 5. oktober.
Også cirkusskolen i Idom, CirkO, var med til at åbne dagens forestillinger med dragekamp og musik på forpladsen og senere optrådte de med en draperet trapez-forestilling i museets høje sal. Alle forestillinger var udsolgte, og der var stor liv i salene.
Vær selv med i ferien
I FABRICA må man både røre, se og lytte. Det er som regel ikke sådan, det er på et museum. Men i FABRICA handler det om at fortælle historier og åbne op for nye, anderledes universer, der appellerer til nysgerrigheden og giver os lyst til at udforske – at røre, lytte, lugte, kravle, iklæde os tekstiler og spille en rolle.
Og kom med på omvisning
Onsdag d. 16. oktober kl. 14:00 tager formidlingsinspektør, Katrine Sofie Jepsen os med på omvisning.
Katrine er en af kuratorerne bag FABRICA, som er den første ud af i alt tre udstillinger under den fælles titel ”Sans! Nye verdener”, der er blevet til i samarbejde med Sorø Kunstmuseum.
Omvisningen er gratis efter betalt entré til museet.
Men husk at reservere plads via linket herunder.
Vi glæder os til at byde jer indenfor i FABRICA i efterårsferien.
Reserver plads ved omvisningen
Kilde og andet spændende på Holstebro Kunstmuseum i efterårsferien