Økonomiudvalget har gennemgået en række kommunale udstykninger og sat priserne ned i Handbjerg, Sdr. Nissum og Ulfborg Kirkeby.
Ekstraordinært genudbud af byggegrunde i Handbjerg, Sdr. Nissum og Ulfborg Kirkeby med nedsat pris.
Økonomiudvalget har gennemgået en række kommunale udstykninger, hvor der ikke har været solgt grunde i en årrække og har som et forsøg, sat priserne ned på:
- 9 byggegrunde i Handbjerg på Fjordparken.
- 4 byggegrunde i Sdr. Nissum på Bymarken.
- 6 byggegrunde i Ulfborg Kirkeby på Korsvang.
Alle grunde har været til salg siden kommunesammenlægningen i 2007, og mindstepriserne er nu nedsat med 27-49%. De nye priser er fastsat ud fra aktuelle vurderinger af lokale ejendomsmæglere og ligger mellem 40.000 og 85.000 kr.
Parcelhusgrundene er i størrelser fra 768 m2 til 1.420 m2.
Der er ikke byggepligt på grundene, og derfor ingen mulighed for, at kommunen køber grundene tilbage.
Giv et bud på grundene senest onsdag, den 26. oktober 2022, kl. 10.00.