Husk at sikre dig billet til foredraget John Olsen – At elske med øjnene på onsdag kl.19:30 v. kunsthistoriker Christian Kortegaard Madsen.

Inden da venter Store Bededagsferien lige om hjørnet med udvidede åbningstider og masser af kunstoplevelser for hele familien bl.a. er den nye samlingspræsentation med værker af Anna Thommesen nu åben.

John Olsen – At elske med øjnene Foredrag v. Christian Kortegaard Madsen

Vær med på onsdag d. 18. maj kl. 19:30, når kunsthistoriker Christian Kortegaard Madsen genbesøger Holstebro Kunstmuseum, med et foredrag om den skattede kunstner John Olsen (1938-2019).

Olsens kunstneriske univers har længe betaget og draget kunstmuseets besøgende, med sit Undre kammer (2001/2010), hvor man kan opleve både en halv hjerne fra Tarm, et skrumpe hoved, en brændt ugle blandt mange andre fund opstillet i poetiske og fortællende kompositioner i store glaskabinetter.

En nær ven og kollega Museumsdirektør ved Skovgaardmuseet, Christian Kortegaard Madsen, kendte Olsen, både som ven og kollega, og fortæller selv om aftenens foredrag:

“Foredraget handler om John Olsen. Det handler om at se. John Olsen så rådyrene, ravnene og kragerne. Han så kvinderne og han så sine muser. Han fortalte mig engang, at han “elskede med øjnene” – det var det, kunsten og naturen var for ham: Et passioneret kærlighedsforhold i medgang og modgang.”

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet.

Praktisk Information Pris: 50 kr. Billetten er gratis for medlemmer af Holstebro Kunstmuseums Venner, folkeuniversitetets storkunder og studerende. Tilmelding er nødvendig

Bestil billetter

Dørene åbner kl. 19:00 Inden vi sætter os til rette i foredragssalen vil der være mulighed for at bestille kaffe og kage, som kan nydes i pausen – så mød endelig op i god tid. _ Øverst: John Olsen. Foto: Elin Nielsson Herunder: Aftenens foredragsholder, Christian Kortegaard Madsen, samt et kig ind i John Olsens Undre kammer i museets underetage.

Den nye samlingspræsention er åben Anna Thommesen

Vild med vævning? Nu kan man opleve museets nye samlingspræsentation med Anna Thommesens (1908-2004) billedtæpper.

Thommesen var selvlært – både som væver og kunstner. Hun udførte selv alle trin i væveprocessen og lærte sig hertil at indfarve sine egne garner ved at bruge naturens planter.

I samlingspræsentationen kan man opleve både Thommesens akvareller, garnprøver og billedtæpper. Læs mere.  – Øverst: Et kig ind i den nye samlingspræsentation Anna Thommesen. Herunder ser I museets forvalter, Henrik Hadsund, i færd med ophængningen.

Besøg Holstebro Kunstmuseum i Store Bededagsferien

På fredag er det Store Bededag – og i den anledning har museet udvidede åbningstider fra kl. 11 til 17. Som altid er der gratis entré for børn og unge under 26 år.

Oplevelser på kunstmuseet Netop nu byder Holstebro Kunstmuseum på et væld af udstillinger og samlingspræsentationer for hele familien.

Oplev den aktuelle særudstilling Amalie Smith – Looming, hvor fem store skærme viser videoværker, der kredser om forholdet mellem vævekunst og computerteknologi.

Øverst: I museets underetage kan man bl.a. gå på opdagelse i Astrid Noacks Studiesamling. Foto: Thomas Møller Jensen. Herunder: Udstillingsview, Amalie Smith – Looming. Foto: David Stjernholm

Foruden særudstillingen er det muligt at opleve en række samlingspræsentationer: John Olsens Undre kammer, Marts udstillingen 1951-1982, Vestafrikanske masker fra Poul Holm Olsens samling, Kunstneren og samleren Poul Holm Olsen m.fl. Se alle de aktuelle udstillinger her _ Herunder: En mumificeret kat studeres nærmere i Undre kammeret. Foto: Thomas M. Jensen

Udstillingsview, Marts udstillingen 1951-1982

Gå på opdagelse i maskernes univers via en tablet foran samlingspræsentationen Vestafrikanske masker fra Poul Holm Olsens samling

Blandt kunstmuseet samlingspræsentationer kan man desuden møde værker fra museets samling af Emil Westman Hertz, Peter Linde Busk, Marc Chagall, Marie Lund, Olivia Holm-Møller, Tal R, Ejler Bille, Henry Heerup m.fl.

I museets udstillingssale finder I bl.a. disse værker af Emil Westman Hertz og maleriet med titlen Musik af Olivia Holm-Møller