Koncert med Ensemble MidtVest

Ensemble MidtVest præsenterer en koncert med smukke perler fra den franske musik fra århundredskiftet omkring år 1900.

Med udgangspunkt i temaet for vores sæson – nemlig naturen og forbindelser – spiller vi om skov og måneskin, men vi vil også vise jer, hvordan fire samtidige komponister har udviklet deres musikalske sprog på fire forskellige måder. Samtidig med at de påvirkede hinanden via deres musik, kan man nemlig også høre lige så mange forskelle som ligheder i de fire værker, der spilles i løbet af koncerten.

Eftermiddagens koncertprogram indeholder de to største navne fra perioden: Claude Debussy og Maurice Ravel, samt en tredje velkendt komponist, Camille Saint-Saëns og deres samtidige kvindelige komponist, Mel Bonis.

OBS: Dette er en Musikken på Vrangen (MPV), hvor musikken bliver formidlet. Det er altså ikke en “rigtig” koncert, men det er de næste dages koncerter, som vi håber, at du vil deltage i også.

Det foregår d. 2. september klokken 16:00 – 17:00 på Torvet.

Program
Claude Debussy (1862-1918)
Clair de Lune, arr. Bill Holcombe for blæserkvintet

Mel Bonis (1858-1937)
Scener fra skoven, for fløjte, horn og klaver

Maurice Ravel (1875-1937)
Sonatine, arr. Wayne Peterson for blæserkvintet

Camille Saint-Saëns (1835-1921)
Klaverkvartet i B-dur, opus 41

Et godt tip: Du kan finde Ensemble MidtVests playliste til denne koncert på Spotify. Den har samme navn som selve koncerten.

Koncerten er lavet i et samarbejde mellem Ensemble MidtVest og Holstebro Bibliotek.

Kilde

Foto: ABW