Pressefoto.

Holstebro Kommune skilter som den første kommune på Vestkysten med et FKK-serviceskilt. Kommunen håber, at muligheden for at bade uden tøj vil trække flere tyske turister til området.

Som den første kommune ved Vestkysten skilter Holstebro Kommune fra slutningen af juni 2017 officielt med et FKK-serviceskilt særligt målrettet tyske turister. FKK står for Freie Körper Kultur – Fri Krops Kultur – og er udbredt ved og kendt fra naturist- og aktivitetsstrande i Tyskland, men er også kendt fra strande i blandt andet Kroatien og Frankrig.

“Man må bade nøgne på alle danske strande, så længe man ikke generer andre gæster. Med FKK-skiltet kan vi brande Græm Strand og Holstebro Kommune over for især tyske gæster”, siger Susanne Toftegaard Hansen, chef for Enheden for Erhvervs- og Turismeudvikling i Holstebro Kommune.

Formanden for Danske Naturister MidtVest Henning Møller hilser det nye FKK-skilt ved Græm Strand velkomment.

Læs hele pressemeddelelsen fra Holstebro Kommune her