En tvangsopløsning resulterer i, at dit selskab bliver tvunget til at dreje nøglen om. Læs her, hvad der sker, hvis et selskab bliver begæret tvangsopløst.
Tvangsopløsning er betegnelsen for den proces, der sker, når en virksomhed tvinges til at blive opløst. Det lyder drastisk, hvilket det i de fleste tilfælde også er. Dog er det stadig en proces, der tager tid, og du kan som selskabsejer tage dine forholdsregler for at sikre, at det ikke kommer til at ske.
Hvad er en tvangsopløsning?
En tvangsopløsning er, som navnet antyder, en tvungen afvikling af dit selskab. Processen starter, når du modtager et brev fra Skifteretten, hvori der står, at din virksomhed er under tvangsopløsning. Efter afviklingen af selskabet vil det stoppe med at eksistere.
Når en virksomhed bliver begæret under tvangsopløsning, er det fordi, væsentlige dele af den lov, et selskab ved opstart forpligter sig til at overholde, ikke er blevet overholdt. Når det sker, kan Erhvervsstyrelsen anmode Skifteretten om, at selskabet bliver tvangsopløst.
Det er udelukkende kapitalselskaber, der kan blive tvangsopløst. Det gælder derfor kun for anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S).
Hvilke årsager er der til tvangsopløsning?
Når et selskab bliver sendt til tvangsopløsning, er det, fordi væsentlige dele af loven ikke er blevet overholdt. Det kan blandt andet gælde følgende forpligtelser:
● Hvis selskabet er underlagt revisionspligt og ikke har anmeldt en revisor.
● Hvis selskabet ikke har registreret sine ejere.
● Hvis selskabet ikke rettidigt har indsendt årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.
● Hvis selskabet ikke har en ledelse eller hjemsted, der fremgår af Selskabsloven eller selskabets vedtægter.
● Hvis selskabet ikke har reageret på tabt eller udestående kapital.
Det er kun i meget få tilfælde, at Erhvervsstyrelsen vælger tvangsopløsning i første omgang. Før en eventuel tvangsopløsning vil der typisk blive fastsat en tidsfrist, hvori selskabet har mulighed for at rette op på forseelsen. Reageres der ikke inden for tidsfristen, kan selskabet blive sendt til tvangsopløsning.
Hvordan gennemføres tvangsopløsningen?
Hvis du ikke reagerer inden for den tidsfrist, du har fået til at rette op på en forseelse, kan det blive aktuelt med en tvangsopløsning. I denne situation vil Erhvervsstyrelsen indsende en anmodning om tvangsopløsning til Skifteretten, som efterfølgende træffer en afgørelse om, hvorvidt det er aktuelt, og hvordan det kommer til at foregå.
Herefter vil Skifteretten indkalde en repræsentant fra ledelsen, der skal afgive forklaring omkring drift, værdier og andre relevante informationer. På baggrund af denne samtale bliver der truffet en afgørelse om, hvordan den videre proces kommer til at foregå.
Får du et brev om tvangsopløsning, bør du som det første kontakte en advokat, der kan bistå dig. Du kan læse mere om tvangsopløsning af selskaber hos NEMADVOKAT, hvor du også kan få Erhvervsstyrelsen ønsker, at dit selskab kommer under tvangsopløsning.
Hvad er konsekvenserne ved tvangsopløsning?
Hvis dit selskab bliver tvangsopløst, vil ledelse og revisor automatisk blive afskediget. Dermed sikres det, at bestyrelsen og direktionen ikke længere kan råde over formuen i selskabet, samt at der ikke er mulighed for at stifte nye forpligtelser.
Når dit selskab er under tvangsopløsning, kan du anmode om, at det bliver genoptaget, såfremt det lever op til specifikke forpligtelser. Ved at anmode om genoptagelse, kan selskabet fortsætte den hidtidige drift uden at lukke ned.
Hvis du vil anmode om, at driften genoptages, er det nødvendigt, at du indsender en anmodning til Erhvervsstyrelsen senest tre måneder efter, at virksomheden er blevet anmodet tvangsopløst ved Skifteretten.
Efterfølgende er det op til generalforsamlingen i selskabet at beslutte, om driften skal genoptages. Der er krav om, at generalforsamlingen skal indsætte en ny ledelse, såfremt det bliver besluttet, at selskabet bliver genoptaget.
