Vi er klar til at tage godt imod jer
Tirsdag den 26. maj kl. 12 kunne vi atter slå dørene op til Holstebro Kunstmuseum. Sammen med Holstebro Museum og Restaurant Støberiet er vi klar til byde jer velkommen indenfor.
Her på museet kan I bl.a. opleve samlingspræsentationerne ‘Vestafrikanske masker fra Poul Holm Olsens samling’, ‘Kunstneren og samleren Poul Holm Olsen’, ‘Astrid Noacks Studiesamling’, ‘Martsudstillingen’ og ‘Naturfølelse – mentale landskaber’, der viser værker af bl.a. Emil Westman Hertz, Tobias Møhl, Pipaluk Lake og Inge Lise Westman.
På Holstebro Museum kan I opleve udstillingerne ‘Det eventyrlige Loft’ og ‘Jernmænd’.
Også Museumsbutikken er klar med nye spændende varer på hylderne bl.a. Kirsten Christensens bogværk ‘Keramisk Testamente’, smarte læsebriller fra danske Have a Look og bæredygtige shoppingtasker fra CPH Bags.
Der er med andre ord en masse at se – og skulle sulten melde sig, kan vi anbefale en lækker frokost, et godt glas vin eller en kop kaffe i Restaurant Støberiet.
Vi glæder os til at se jer!