Nørre Vosborg og Kirkens Korshær inviterer til julevelgørenhedsmiddag 2023.

Hjælp dem med at samle midler ind til de mange trængte familier, der måske særligt i år får brug for julehjælp. Det kan du gøre ved at deltage i en middag med mening på Nørre Vosborg.

Julehjælpen handler om andet og mere end det rent materielle. Det handler om omsorg. Du kan være med til at skabe lettelse og glæde for de familier der med din hjælp kan give deres børn noget, som de ellers ikke har råd til i form af et lækkert julemåltid, en chokoladejulekalender eller en lidt større gave.

Herregården tilbyder en velkomst drink; 3 retters menu med vin samt kaffe og Petitfour. Du betaler 595 dkr. for middagen og de sender 450 dkr. videre til julehjælpen via Kirkens Korshær i Holstebro. De har plads til 55 gæster, først til mølle. Der er åbent fra kl 17.00 på Herregården og I kan se de pyntede stuer. Entre og guidet tur er indeholdt i prisen.

Undervejs vil Karen Doktor fortælle om julehjælpen og Fonden vil fortælle lidt om næste års arrangementer – og så er det jo luciadag…. Det sker nemlig den 13. december.

Bestil plads her

Foto: ABW