Ældrerådet har valgt Leif Carøe, Vemb som deres nye formand. Leif Carøe erstatter Niels Jørgen Lundsgaard, som efter eget ønske har trukket sig som formand for i stedet at blive næstformand for rådet.
Leif Carøe er 69 år og bosat i Vemb, og formand for Vemb Borger & Erhvervsforening.
Den nuværende valgperiode for ældrerådet løber ud til årsskiftet, hvilket betyder at der skal være valg i efteråret.
Ældrerådet fungerer som rådgivende udvalg for byrådet i Holstebro i sager som vedrører ældreområdet. Rådet afgiver høringssvar, men stiller også af egen drift forslag til politikerne.
Læs mere om Holstebro Ældreråd her