I juli og august skifter flest vestsjællændere adresse. Mange unge flytter i egen bolig for første gang, og ældre flytter i noget større, efter at familielivet er startet. Uanset hvorfor man flytter, er der meget, man skal være opmærksom på – især sine forsikringer. GF Forsikring giver her råd til den veldækkede start i sit nye hjem.
Der er mange ting, man skal huske, når man flytter et nyt sted hen. Man skal blandt andet huske at forsikre sit nye indbo. Foto: GF Forsikring
Sidst i juli sad mange unge vestsjællændere og ventede spændt foran computeren. Her kom der nemlig svar på, om de var optaget på drømmeuddannelsen. Herved starter et nyt liv som studerende, og for de fleste betyder det, at man skal flyve fra reden. Alt er nyt og spændende, tiden flyver derud af, og man kan hurtigt glemme nogle vigtige ting – som fx at få tegnet en forsikring.
– “Det er i juli og august, at flest tegner nye indboforsikringer, men der er stadig mange unge, som glemmer det i farten. Man har jo altid været dækket af sine forældres indboforsikring, så det har man nok ikke tænkt over. Men nu bor man for sig selv – sikkert med meget nyindkøbt indbo, og så skal man huske at forsikre det”, fortæller Per Haulund, der er skadedirektør ved GF Forsikring.
Hvis man flytter i en større bolig, skal man stadig huske sin indboforsikring, for dækningen skal højst sandsynligt ændres.
Undgå underforsikring
Når uddannelsen er færdig, flytter mange ofte til noget nyt og større. Det betyder også, at man udvider sit indbo. Det skal man huske at ændre i sin indboforsikring, for ellers kan man risikere at være underforsikret. I tilfælde af brand, indbrud eller anden skade kan det betyde en mindre udbetalt forsikringssum.
– “Flere kvadratmeter betyder mere og nok også dyrere indbo. Ens værdier kan nemt fordobles, når man flytter i noget større. Det skal man tage højde for i sin indboforsikring, for ellers er man underforsikret. Også for de unge i ny lejlighed skal man gøre op, hvor mange værdier man har. Det er træls at være underforsikret, men også at være overforsikret, for det betyder, at man skal betale mere i præmie”, lyder det fra Per Haulund.
Du kan altid kontakte dit forsikringsselskab og få et forsikringstjek, så du er sikker på, at du har den rette dækning.
Forskel på eje og leje
Der er forskel på at eje, leje og være andelshaver, men uanset hvilken boligform, man har, bør man tegne en indboforsikring. Det er indboforsikringen, der bl.a. dækker ved indbrud, brand, visse vandskader og hærværk, men den indeholder blandt andet også ansvarsdækning, som dækker i tilfælde af, at man kommer til at skade andre eller deres ting. Man får dermed en god ”all-round”-dækning, som man kan tilpasse sine behov.