En ny forbrugerundersøgelse om it-svindel fra data- og analysevirksomheden Experian viser, at mere end halvdelen af de adspurgte danskere har været udsat for svindel eller kender nogen, der har. Identitetstyveri er den største sikkerhedsbekymring med kreditkorttyveri på en andenplads. På trods af bekymringerne siger de fleste forbrugere, at deres onlineaktivitet vil stige i fremtiden.
De fleste værdsætter en sikker oplevelse, når de er online, men også at behovet for sikkerhed afhænger af, hvilke virksomheder de har tillid til.
En ny undersøgelse fra data- og analysevirksomheden Experian viser, at virksomheder ved at give positive digitale oplevelser øger forbrugernes tillid til, at de beskytter deres data. Og det er umiddelbart en god idé som virksomhed at have styr på sine kunder it-sikkerhed. For over halvdelen af danskerne har været i berøring med it-svindel. Enten ved selv at være ramt, eller ved at en bekendt er blevet ramt.
– “Ud af de godt 300 danskere, som vi har spurgt, har 31 procent af dem været udsat for svindel på nettet. 26 procent af danskerne har ikke selv været udsat for svindel, men kender nogen, der har. 21 procent kender både en, der har været udsat, mens de også selv er svindlet. Det er vilde tal, der viser, at truslen er meget reel, og at der ikke er nogen, der kan sige sig fri”, siger Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian.
Kreditkortselskaber, telekommunikationsselskaber, banker og tech-virksomheder er de virksomheder, der er mest tillid til.
– “Vores onlineliv afspejler jo på mange måder resten af vores liv, når det kommer til relationer og troværdighed. De virksomheder og personer, som vi kender, har vi tillid til. Det er afgørende for virksomheder, at de forstår, hvor vigtig tillid er i fremtidens digitale verden”, forklarer Bo Rasmussen.
Villig til at dele data for sikkerhed
57 procent fortæller, at de er villige til at dele data, hvis det sikrer større sikkerhed eller forhindrer svindel, og næsten 75 procent forventer, at virksomheder tager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dem online.
Undersøgelsen indikerer samtidig en betydelig kløft mellem forbrugerne og virksomhederne. Kun en tredjedel af forbrugerne er sikre på, at virksomheder vil genkende dem gentagne gange online, selvom 84 procent af forbrugerne siger, at det er meget eller ekstremt vigtigt at genkende kunderne.
– “En sikker onlineoplevelse er et fælles ansvar mellem forbrugere og virksomheder. Forbrugerne skal være opmærksomme på de risici, de står over for, når de bevæger sig rundt i online-universer og være kritisk. Samtidig kan virksomheder udnytte muligheden for at implementere løsninger til genkendelse, forebyggelse af svindel og generelt yde en fantastisk kundeoplevelse.”
– “Det handler om at finde en balance mellem at holde kunderne beskyttet, men samtidig sikre en problemfri digital oplevelse. Hos Experian arbejder vi dagligt på at støtte virksomheder med innovative løsninger til hurtig bekæmpelse af nye svindeltrusler og forhindre identitetsbedrageri”, forklarer Bo Rasmussen.
Den fulde rapport, som indeholder danske og globale data, kan downloades her: https://bit.ly/GIDFR22
Om Experian
Experian er verdens førende leverandør af data- og analysetjenester. Under livets store øjeblikke – fra at købe et hjem eller en bil, til at opstarte en forretning- giver vi forbrugere og vores kunder mulighed for at administrere deres data med tillid. Vi hjælper enkeltpersoner med at tage økonomisk kontrol og få adgang til finansielle tjenester, og virksomheder til at træffe bedre beslutninger. Vi hjælper långivere med ansvarlig långivning og organisationer og virksomheder med at forhindre identitetssvig og kriminalitet.
Vi har 20.600 kollegaer, der opererer i 43 lande, og hver dag investerer vi i nye teknologier, talentfulde mennesker og innovation for at hjælpe alle vores kunder med at maksimere enhver mulighed. Vi er noteret på London Stock Exchange (EXPN) og er en fast bestanddel af FTSE 100-indekset.