Vejdirektoratet og Holstebro Kommune har indgået et skolesamarbejde med base i informationscentret for Holstebromotorvejen. Alle Holstebros Kommunes skoleklasser på 5. til 8. klassetrin kan lave en aftale med Vejdirektoratets faste guide, der vil vise dem rundt i informationscenteret og tage dem med ud på motorvejsprojektet.
I alt har 589 børn, fordelt på 27 skoleklasser i 5.–8. klasse, indtil nu været på besøg.
Vejdirektoratets projektleder for Holstebromotorvejens nordlige strækning, Janie Winther Ipsen, er meget tilfreds med de foreløbige besøgstal fra Holstebro Kommunes skoleklasser.
”Et af hovedformålene med vores informationscentre er, at vi meget gerne vil gøre unge mennesker mere interesserede i naturfag.”
Læs mere om skolesamarbejdet her