Med 866.538 kroner i støtte fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje kan Søsportens Center, Holstebro nu igangsætte projektet, der har været i støbeskeen siden 2018.

– “Vi er utroligt glade for at modtage denne generøse støtte fra Nordea-fonden. Det vil give os mulighed for at realisere vores vision om at skabe et mangfoldigt, aktivt og bæredygtigt område ved Søsportens Center i Holstebro”, fortæller en begejstret Daniel Stentoft, formand i Holstebro Roklub.

Med udendørsarealerne håber Søsportens Center at kunne tilbyde flere faciliteter og aktiviteter til gavn for både klubmedlemmer, klubløs, uformelle sportsudøvere, naturnydere og øvrigheden. Projektet vil bidrage til et aktivt og udendørs byliv året rundt, der samtidig respektere miljøet og områdets natur samt bidrage til det lokale fællesskab.

– “Vi ønsker at skabe bedre faciliteter og rammer for de blå og grønne outdoorområder i lokalområdet, så det bliver nemmere og mere attraktivt for alle borgere at dyrke motion og opleve naturen på og omkring vandet. Denne støtte fra Nordea-fonden betyder, at vi kan gøre vores vision til virkelighed og skabe et endnu mere attraktivt og inkluderende miljø ved Søsportens Center”, fortsætter Daniel Stentoft, formand i Holstebro Roklub.

29,1 mio. kr. til 45 grønne byoaser
Søsportens Center, Holstebro er et af 45 projekter, der samlet modtager 29,1 mio. kr. fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje, der uddeles til projekter, der får bynaturen til at gro og fællesskabet til at vokse.

– “Vi er enormt begejstrede over den idérigdom og det engagement, de støttede projekter er udtryk for. Danmark er fyldt med både frivillige ildsjæle og professionelle aktører, der virkelig lægger sig i selen for at fremme fællesskabet, bæredygtigheden og det gode liv i byerne”, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Der uddeles igen midler fra Her gror vi-puljen i juni 2023, når projekter fra anden ansøgningsrunde får svar. Der er i alt 50 mio. kr. i puljen, som ikke længere kan søges.

Om Nordea-fonden
Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.
Med Her gror vi-puljen uddeles i 2023 50 mio. kr. til projekter, som bynaturen til at gro og fællesskaberne til at vokse. Projekterne støttes med mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr.
Se liste over støttemodtagere på nordeafonden.dk/her-gror-vi

Kilde

Foto: ABW