Store kunstnere spiller for bloddonorerne.
Fredag den 27. august inviteres bloddonorer til musikalsk underholdning i Lystanlægget. Enkelte billetter sælges i løssalg.
Af Bent Vium
Lystanlægget danner fredag den 27. august rammmr om en stor musikalsk oplevelse for alle medlemmer af Holstebro-Struer Donorkorps. Donorkorpset har i samarbejde med Kulturperlen fået kunstnerne Folkeklubben, Nicklas Sahl, Midt om Natten og Ugler i Mosen til at spille for de omkring 3000 gæster, som ventes i Lystanlægget.
Donorkorpset har – som tak for blod – udleveret lige godt 3000 billetter, der erudleveret til donorerne med m/K, men vi ved godt, at ikke alle kommer, siger formand for Kulturperlen Poul Hornshøj. Mange fik udleveret billetterne allerede sidste år, da de var inviteret,men det blev aflyst på grund af Covid 19, så blev det flyttet til maj i år, men endnu engang udsat, da der ikke måtte forsamles så mange, men nu håber vi på trejde gang også er lykkens gang, siger formanden. Ikke alle har jo på så langt sigt kunne sige, hvad de skal den 27. august, så der er naturligvis nogle, som ikke kommer. Har man fået billetter sidste år gælder de også i år.
Allerede fra kl. 16.30 begynder det første band at spille op, og det bliver Midt om Natten, som spiller alle Kim Larsens melodier. Derefter følger Ugler i Mosen, Nicklas Sahl og aftenen afsluttes med Folkeklubben. Der vil selvfølgekig også være mulighed for at få noget godt at spise i form af oksemørbrad med kartofler og salat samt flere andre muligheder for mad i boderne og så også den velkendte hotdog, siger Poul Hornshøj. Det vil ikke være tilladt at medbringe mad og drikkevarer.
Sælger overskydende billetter. Det er muligt forandre end donorer at komme til koncert, da der sælges få overskydende billetter, som man kan bestille på vor hjemmeside, siger formanden, som håber på en god koncert og et rigtigt godt sommervejr til underholdningen i vor skønne Lystanlæg.
—————————-
Evt. mere hos Poul Hornshøj – 30953604
—————————-