Nu kan du få en hurtigtest på Nyholmvej 20 i Holstebro (ved Bilka) hos SOS International A/S, som regionen har indgået aftale med.

Hurtigtest, lyntest, kviktest og antigentest. Den enkle måde at blive testet for COVID-19 på har mange navne. Fra mandag den 1. februar er der en ny privatleverandør og et nyt teststed i Holstebro, hvor du kan få et hurtigt svar.

Det nye teststed er Nyholmvej 20, 7500 Holstebro. Testen foregår ind til videre uden tidsbestilling, så du møder bare op mellem kl. 8.00 og 20.00 alle dage.

Børn fra 12 år og op kan testes. Dog skal børn mellem 12-14 år testes i følgeskab med en voksen.

Læs mere om coronatest på regionens hjemmeside

Opfordring: Bliv testet inden besøg
Holstebro Kommune har en appel til alle pårørende til beboere på botilbud og plejecentre om at få foretaget en hurtigtest inden besøg.

Hurtigtest er et supplement til smitteopsporingen og er gratis ligesom de andre coronatest i det offentlige. Den samler evt. virus fra næsen og giver svar i løbet af typisk 15 til 20 minutter – maksimalt inden for 30 minutter.

Flest mobile kviktest
Regionens opgaven med at hurtigteste bliver fordelt, så 60 % bruges mobilt (testpersonalet kommer ud til borgerne), 40 % anvendes stationært (borgerne kommer til fast testlokalitet).

Mobile beredskaber kan sendes ud til eksempelvis plejehjem, ungdomsuddannelser, kommunale institutioner, universiteter eller andre steder, hvor det i tråd med den nationale teststrategi er relevant med øget screening og smitteopsporing.

Region Midtjylland forventer, at der bliver taget 17.000 kviktest om dagen.

Coronavirus. COVID-19. 3D Render