Holstebro Kunstmuseum og de tre kunstnere bag den aktuelle udstilling “Grådighed” har fået et flot skulderklap i form af en præmiering af Statens Kunstfond.
Når kunstnere har skabt et værk eller en udstilling af særlig høj kunstnerisk kvalitet, sker det, at Statens Kunstfond vælger at udtale en anerkendelse af kunstnernes indsats ved at tildele værket eller udstillingen en præmie.
Og det er lige netop det, der er sket i forbindelse med Holstebro Kunstmuseums aktuelle udstilling ”Grådighed”. Den har Statens Kunstfond valgt at præmiere med 25.000 kr. til hver af de tre deltagende kunstnere – Peter Linde Busk, Steinar Haga Kristensen og Alexander Tovborg – eller i alt 75.000 kr.
Læs Statens Kunstfonds begrundelse for præmieringen her